Videnbasen
Selskabsret, forklaret roligt
Ikke jura for juraens skyld — det, I faktisk møder i selskabets år: fristerne, beslutningerne og de dokumenter, der skal ligge klar.
Vedtægtsændring: generalforsamling, kvalificeret flertal og registrering
De fleste vedtægtsændringer kræver 2/3 af både stemmer og kapital. Nogle beslutninger kræver mere — helt op til enstemmighed blandt samtlige ejere.
Ulovligt kapitalejerlån: reglerne og konsekvenserne
Et lån fra selskabet til en ejer er som udgangspunkt ulovligt efter selskabsloven, med snævre undtagelser — og konsekvenserne rammer hurtigt personligt.
Udbytte i et ApS: hvornår er det lovligt, og hvad koster en fejl?
Udbytte må kun udloddes af selskabets frie reserver og kræver en gyldig generalforsamlingsbeslutning. Er beløbet for stort, kan det kræves tilbagebetalt — med rente.
Tvangsopløsning: sådan sker det, og sådan genoptager I selskabet
Tvangsopløsning starter oftest med en udeblevet årsrapport, et påkravsbrev og en frist, ingen reagerede på. Genoptagelse er som udgangspunkt muligt, men haster.
Tegningsregel: hvad den betyder, og hvornår I bør ændre den
Tegningsreglen afgør, hvem der må skrive under for selskabet. Her er de mest almindelige regler, og hvorfor det er en vedtægtsændring at ændre dem.
Stiftelsesomkostninger: hvem betaler, og må selskabet?
Hvad tæller som en stiftelsesomkostning, hvem der lovligt kan betale den, og hvad Erhvervsstyrelsens eget gebyr koster i 2026.
Stiftelse af ApS i 2026: pris, kapitalkrav og hvad der skal med
20.000 kr. i kapital, et stiftelsesdokument, en anmeldelse inden to uger — og en pris, der i 2026 ligger på niveau med markedets øvrige stiftelsesløsninger.
Skrivebordsgeneralforsamling: når alle ejere er enige
Er alle ejere enige, kan generalforsamlingen holdes uden et formelt indkaldt møde. Referatpligten gælder stadig fuldt ud.
Skift selskabets navn — trin for trin, og binavne
Et navneskifte er en vedtægtsændring med sit eget flertalskrav. Her er, hvordan det foregår, og hvad et binavn er, og ikke er.
Skift revisor: fratrædelse i utide, fyldestgørende redegørelse og frister
Revisor vælges af generalforsamlingen. Fratræder revisor midt i en periode, har revisor selv pligt til straks at underrette Erhvervsstyrelsen med en forklaring.
Selskabstjek: de fire måder et sundt selskab kommer i uføre på
For sen årsrapport, en manglende ejerbog, et referat der aldrig blev skrevet, og et udbytte, ingen tjekkede holdbarheden af — de fire mest almindelige huller i et ellers sundt selskab.
Selskabsdokumenter i skyen: opbevaringspligt efter selskabs- og bogføringsloven
Hvor længe skal vedtægter, ejerbog og referater opbevares, og hvad kræver bogføringsloven af regnskabsmaterialet — forklaret uden juraen.
Selskabsændringer og priser 2026: dokumenter stykvis vs. et år
Skal I betale pr. dokument eller for et helt år? Regnestykket for to ændringer og en ordinær generalforsamling, sammenlignet mellem markedets model og en fast årspris.
Selskabets adresse og hjemsted: flytning og registrering
En flytning er altid en registrering hos Erhvervsstyrelsen inden for to uger — og en vedtægtsændring, hvis kommunen er nævnt i vedtægterne.
Revisorens rolle vs. selskabets egne pligter: hvem gør hvad?
Revisor reviderer tallene i årsrapporten. Fristen for at indberette den, og ansvaret for at beslutninger er dokumenteret, ligger stadig hos selskabets egen ledelse.
Regnskabsår: valg, omlægning og første regnskabsperiode
De fleste danske selskaber følger kalenderåret, men behøver ikke. Sådan vælges regnskabsåret ved stiftelsen, og hvad der sker, når det senere lægges om.
Protokollat vs. referat: hvad selskabets "juridiske hukommelse" består af
Referatet er beslutningen skrevet ned. Protokollen er referatet, dokumenterne, underskrifterne og fristerne samlet ét sted — det, der reelt bliver læst senere.
Overdragelse af anparter: ejerbog, ejerregister og skat i korte træk
Sælger eller overdrager I anparter, skal ejerbogen og i visse tilfælde Det Offentlige Ejerregister opdateres. Her er, hvad der skal ske, og hvad I bør huske.
Ordinær generalforsamling i et ApS: frist, dagsorden og referat (2026)
Den ordinære generalforsamling skal godkende årsrapporten i tide til Erhvervsstyrelsens frist. Sådan hænger dagsordenen, beslutningen og referatet sammen.
Det Offentlige Ejerregister og reelle ejere — hvornår skal I registrere?
Ejere med mindst 5 procent skal i Det Offentlige Ejerregister, og selskabets reelle ejere skal registreres særskilt. To registre, to formål, ofte forvekslet.
Ny direktør i selskabet: beslutning, protokollat og anmeldelse
Et direktørskifte kræver en beslutning, en ledelseserklæring fra den nye direktør og en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen inden for to uger.
Ledelsesansvar: hvornår hæfter direktøren personligt?
To konkrete regler gør ledelsen personligt ansvarlig: afgiftstrappen ved en for sen årsrapport, og hæftelsen for ulovligt udbytte, ejeren ikke kan betale tilbage.
Koncern med flere selskaber: frister på tværs
Hvert selskab i en koncern har sine egne frister for årsrapport og generalforsamling. De følger ikke automatisk hinanden, selvom regnskabsårene er ens.
Kapitalkrav i et ApS: 20.000 kr., indbetaling og kapitaltab
Hvor meget kapital et ApS kræver, hvornår den skal være indbetalt, og hvad der reelt sker med pengene efter stiftelsen.
Kapitalforhøjelse: kontant, gældskonvertering og apportindskud
En kapitalforhøjelse er en vedtægtsændring med sit eget flertalskrav. Her er de tre almindelige måder at gøre det på, og hvad hver af dem kræver.
Holdingselskab: hvornår giver det mening, og hvad koster det?
Et holdingselskab ejer et andet selskab i stedet for at drive noget selv. Her er, hvornår det giver mening, og hvad det koster at stifte og drive.
Holding + driftsselskab i ét forløb: rækkefølgen, der virker
Skal I lægge et holdingselskab ind over driften, er rækkefølgen vigtig. Sådan hænger de to selskaber sammen, og hvad det koster at få begge dele på plads.
Genoptagelse efter tvangsopløsning: frister, omkostninger og revisorerklæring
Et selskab sendt til tvangsopløsning for en for sen årsrapport kan som udgangspunkt genoptages — men det kræver, at det udeblevne bliver bragt i orden først.
Fuldmagt til registrering hos Erhvervsstyrelsen: hvad I giver os lov til
Hvad en fuldmagt til at anmelde ændringer faktisk dækker, hvad den ikke dækker, og hvorfor den er det, der får en anmeldelse afsted inden for to uger.
Frist for årsrapport 2026 — og afgiften, der rammer ledelsen personligt
Årsrapporten skal være modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Kommer den for sent, rammer en stigende personlig afgift hvert ledelsesmedlem.
Fravalg af revision: betingelser og hvad det kræver
Fravalg af revision kræver, at selskabet holder sig under de lovbestemte størrelsesgrænser to regnskabsår i træk — en vurdering, der bør bekræftes konkret, ikke gættes på.
Erhvervsstyrelsens kontrol af udbytte og årsrapporter i 2026
Erhvervsstyrelsen fører en aktiv kontrolindsats mod for sent indberettede årsrapporter og ulovlige udbytter — over 3.900 selskaber blev anmodet tvangsopløst i én runde.
Enekapitalejer: hvad kan I springe over — og hvad kan I ikke?
Med én ejer kan indkaldelsen til generalforsamling springes over, men referatet og årsrapportens frist gælder uændret.
Ekstraordinært udbytte: bemyndigelse, mellembalance og frister
Ekstraordinært udbytte kræver vedtægtshjemmel og, i visse tilfælde, en mellembalance. Her er, hvornår det kan bruges, og hvad der skal ligge klar først.
Ejerbogen: hvad loven kræver, og hvad der sker, hvis den mangler
Ejerbogen er lovpligtig fra dag ét og bødebelagt, hvis den mangler. Her er, hvad den skal indeholde, og hvorfor den bliver et problem, den dag selskabet skal sælges.
E-signatur på selskabsdokumenter: hvad gælder uden MitID?
Selskabets egne beslutninger — referater, vedtægter — kan underskrives digitalt uden MitID, så længe underskriften er sporbar og entydig. Her er forskellen på det og en MitID-tjeneste.
Dokumentation ved salg af selskabet: det, køberen beder om først
En ajourført ejerbog, samlede referater og opdaterede vedtægter er det første, en købers due diligence beder om — og det, der oftest mangler.
Bestyrelse i et ApS: skal I have en, og hvad kræver det?
Et ApS kan nøjes med en direktion alene. Vælger I alligevel en bestyrelse, er det en vedtægtsændring med sine egne krav til vedtægterne.
A/S vs. ApS: forskellene, der betyder noget i hverdagen
Kapitalkravet er ti gange højere i et A/S, og et A/S skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd — direktion alene er ikke nok. Her er forskellene, der reelt påvirker hverdagen.
Anpartshaveroverenskomst (ejeraftale): hvad bør stå i den?
En ejeraftale regulerer forholdet mellem ejerne, ikke selskabet selv. Her er, hvad den typisk bør indeholde, og hvorfor den ikke erstatter vedtægterne.
Se, hvor selskabet selv står
De fleste huller findes først, den dag de koster noget. Selskabstjekket viser dem på 60 sekunder.
Fast pris. Ingen timeafregning.
