Genoptagelse efter tvangsopløsning: frister, omkostninger og revisorerklæring

Kort fortalt: Et selskab, der er sendt til tvangsopløsning, fordi årsrapporten udeblev, er ikke nødvendigvis tabt. Genoptagelse er som udgangspunkt muligt, men kræver, at det, der udløste opløsningen, bliver rettet — og det haster, jo længere sagen er nået.

Hvad der udløser tvangsopløsning

Tvangsopløsning på grund af en manglende årsrapport følger et fast forløb: fristen på 6 måneder efter regnskabsårets afslutning overskrides (årsregnskabslovens § 138, stk. 1), Erhvervsstyrelsen sender et påkrav med hjemmel i selskabslovens § 150, og udebliver årsrapporten fortsat, sendes selskabet til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning. Undervejs pålægges ledelsen den personlige afgiftstrappe efter årsregnskabslovens § 151 — 500 kr., 2.000 kr., 3.000 kr., måned for måned. Det er ikke en lille gruppe, det rammer: over 3.900 selskaber blev anmodet tvangsopløst i én runde, efter fristen for 2025-årsrapporterne var udløbet.

Genoptagelse: muligt, men ikke gratis eller automatisk

Et selskab, der er under tvangsopløsning, kan som udgangspunkt genoptages, hvis det, der udløste sagen, bliver bragt i orden, mens sagen stadig kører hos skifteretten. I praksis betyder det, at de manglende årsrapporter skal udarbejdes og indberettes, og at eventuelle udestående gebyrer og afgifter skal betales. Jo længere skifteretssagen er nået, desto mere formelt bliver forløbet, og på et tidspunkt kan opløsningen være for fremskreden til at standse — det er derfor, tidspunktet for at reagere betyder mere end selve beløbet.

Hvad der typisk skal på plads

Ud over at få årsrapporten selv udarbejdet og godkendt på en generalforsamling, skal selskabet typisk kunne dokumentere, at det igen har en fungerende ledelse og en revisor, hvis selskabet er revisionspligtigt — det er her en revisorerklæring ofte indgår i sagen, som bekræftelse på, at regnskabet nu er i orden. De præcise krav og den præcise proces afhænger af, hvor langt skifteretssagen er nået, og er noget en jurist bør se på fra sag til sag frem for at antage en fast skabelon.

Hvorfor det sjældent kun er ét problem

Et selskab, der er endt i tvangsopløsning på grund af én manglende årsrapport, har ofte mere end det ene hul i papirerne — en ejerbog, der ikke er ført, eller referater, der mangler fra årene, hvor selskabet gled ud af kontrol. Genoptagelsen løser det formelle problem hos skifteretten, men det er værd at få resten af selskabets historie bragt ajour samtidig, så det ikke sker igen.

Er selskabet under tvangsopløsning, eller er I bare i tvivl om, hvor tæt I er på det, er det bedre at få set på det nu end at vente. Tag Selskabstjekket og få et ærligt billede af, hvor selskabet står.