Selskabsændringer
Et selskab skifter direktør, revisor, navn og vedtægter — og holder generalforsamling hvert år. Hver ændring har sine egne frister, dokumenter og en registrering hos Erhvervsstyrelsen. Her er de fem, vi laver oftest, forklaret i almindeligt dansk.
De fem, vi laver oftest
Vælg den, I står i. Hver side har hele fristkæden, reglerne bag den og det, Notarium gør ved dem.
- Ordinær generalforsamling Den ordinære generalforsamling er selskabets årlige ritual: årsrapporten godkendes, overskuddet anvendes, revisor vælges. Den er også den hyppigste kilde til, at et selskab bliver taget under tvangsopløsning — ikke fordi mødet er svært, men fordi det ikke bliver holdt i tide. 5 trin i kæden
- Udbytte Udbytte er den beslutning, ejerne oftest tager forkert: pengene overføres, og først bagefter finder nogen ud af, at der ikke var frie reserver nok, eller at beslutningen aldrig blev truffet formelt. 5 trin i kæden
- Vedtægtsændring Ingen siger »jeg vil have en vedtægtsændring«. De siger, at selskabet skal hedde noget andet, have et bredere formål eller en anden tegningsregel. Loven kræver hele kæden: generalforsamling, kvalificeret flertal, referat, nye vedtægter, registrering. 5 trin i kæden
- Direktørskifte En ledelsesændring er hurtig at beslutte og nem at glemme at registrere. Indtil den er anmeldt, står den gamle direktør stadig i registret — med alt hvad det indebærer for tegningsret og ansvar. 5 trin i kæden
- Revisorskifte At skifte revisor er sjældent dramatisk — men det er en generalforsamlingsbeslutning, ikke en mail. Og fratræder revisoren midt i en periode, er der en særlig procedure, der skal følges. 5 trin i kæden
Prøv det med jeres eget CVR-nummer
Det tager ét felt at se, hvordan jeres selskab ser ud i Notarium — og hvornår jeres næste generalforsamling skal være afholdt.
Fast pris. Ingen timeafregning.