Selskabsret skal ikke være noget, man udskyder

Danske selskaber med lidt størrelse håndterer selskabsret på en af to dårlige måder: de betaler et advokat- eller revisionshus timepris for rutinemæssigt papirarbejde — eller de lader stille og roligt ejerbogen blive forældet, springer generalforsamlingsreferatet over og håber.

Ingen af delene skyldes ligegyldighed. Det skyldes prisen. Når hver eneste beslutning udløser en regning, man ikke kender på forhånd, bliver den udskudt — og så er der pludselig fire år mellem to referater.

Derfor koster Notarium det samme, uanset hvor meget I bruger os. Ét beløb om året, alle ændringerne med, og en jurist med, når guiden ikke rækker. Vi tjener på, at I gør tingene rigtigt, ikke på at I gør dem sjældent.

Reglerne bag Notarium er skrevet ned ét sted, med en dato på: sådan så dansk selskabsret ud den dag. Ændrer loven sig, kommer der en ny version — den gamle bliver liggende. Et referat fra 2026 kan derfor stadig læses og gengives efter 2026-reglerne, længe efter at reglerne er lavet om.

Det betyder også, at en regel kun rettes ét sted. Samme frist, samme flertalskrav, samme formulering — i hver eneste guide, hver eneste gang. Ingen dokumenter, der er rigtige, fordi den rigtige person tilfældigvis lavede dem.

Hver guide har en grænse, og den er skrevet ned. Inden for grænsen laver softwaren dokumentet. Uden for — apportindskud, uenige ejere, en mellembalance, udbytte ud over de frie reserver — skifter »Næste« til »Få hjælp fra vores jurist«, og en af vores egne jurister ser på det med jeres svar foran sig og siger, hvad der skal til.

Den grænse er ikke en ansvarsfraskrivelse gemt i en fodnote. Den er den vigtigste beslutning, vi har truffet om produktet, og den står sort på hvidt i handelsbetingelserne. Spørgsmål og små rettelser er med i abonnementet; en egentlig sag aftaler vi særskilt, før nogen gør noget.

En overskredet frist, der ender i tvangsopløsning, er ikke en irriterende fejl — det er eksistentielt for selskabet. Derfor behandler vi frister med samme alvor som penge: fristen sættes i samme øjeblik beslutningen træffes, hele kalenderen regnes efter hver nat, og de kritiske frister skal en af os kvittere for i hånden, før vi anser dem for klaret.