Ulovligt kapitalejerlån: reglerne og konsekvenserne

Kort fortalt: Låner selskabet penge til en af sine ejere, er udgangspunktet, at det er ulovligt. Der findes undtagelser, men de er snævre, og en fejl her rammer typisk hurtigere og hårdere, end de fleste ejere forventer.

Hvorfor reglen findes

Et kapitalejerlån er, når selskabet låner penge — eller stiller sikkerhed — til fordel for en af sine egne ejere. Selskabslovens udgangspunkt er, at det ikke er tilladt: selskabets kapital skal blive i selskabet og tjene dets kreditorer og drift, ikke fungere som en løbende kassekredit for ejerne. Det gælder, uanset om lånet kaldes et lån, et forskud eller en mellemregning, der aldrig bliver gjort op.

De snævre undtagelser

Der findes undtagelser i selskabsloven, men de er afgrænsede — typisk lån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eller til et andet selskab i samme koncern på almindelige markedsvilkår. Hvorvidt en konkret disposition falder inden for en undtagelse, er sjældent noget, der kan afgøres ud fra en tommelfingerregel: det afhænger af, hvordan lånet er struktureret, hvem der reelt modtager fordelen, og om vilkårene svarer til, hvad en udenforstående långiver ville have stillet.

Konsekvenserne, hvis lånet er ulovligt

Et ulovligt kapitalejerlån skal som udgangspunkt tilbagebetales til selskabet, ofte med en rente, der lægges oveni. Det stopper sjældent der: et ulovligt lån har typisk også skattemæssige konsekvenser for den ejer, der har modtaget det — i praksis kan beløbet blive beskattet, som var det løn eller udbytte, uanset om det nogensinde bliver betalt tilbage. For selskabet kan det desuden gøre en revisors påtegning betinget eller give anledning til bemærkninger i årsrapporten, hvilket i sig selv kan tiltrække opmærksomhed fra Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen.

Det, der ofte udløser det

De fleste ulovlige kapitalejerlån opstår ikke som en bevidst omgåelse, men som en mellemregningskonto, der gradvist vokser: selskabet betaler en privat regning, ejeren hæver et beløb "til senere afregning", eller et lån, der oprindeligt var lovligt struktureret, ændrer karakter, fordi vilkårene aldrig bliver overholdt i praksis. Det er den slags, der først opdages, når regnskabet eller en skattesag ser tilbage på året, der gik.

Hvad I skal gøre, hvis I er i tvivl

Har selskabet en mellemregning med en ejer, eller er I i tvivl om, hvorvidt en disposition tæller som et kapitalejerlån, er det ikke noget, en generel artikel kan afgøre for jer — det kræver et blik på den konkrete disposition. En af vores jurister ser på det først, hvis I er usikre på, om noget i selskabets bogføring reelt er et lån til en ejer.

Selskabstjekket viser, om I i det hele taget har styr på de papirer, en sag som denne typisk starter i. Tag Selskabstjekket og se, hvor selskabet står.