Ordinær generalforsamling i et ApS: frist, dagsorden og referat (2026)

Kort fortalt: Den ordinære generalforsamling er ejernes faste, årlige møde, hvor årsrapporten godkendes, og det besluttes, hvad årets resultat skal bruges til. Den skal holdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan nå frem til Erhvervsstyrelsen inden fristen — og referatet er det, der senere beviser, at beslutningerne rent faktisk blev taget.

Hvad loven kræver af mødet

En generalforsamling er ejernes møde, hvor de store beslutninger tages, jf. selskabslovens § 76 — med én ejer er det bare ejeren selv, men referatet skal stadig skrives. Den ORDINÆRE generalforsamling er det faste årlige møde, og loven stiller et konkret krav til, hvornår det skal holdes: i så god tid, at den godkendte årsrapport kan nå frem til Erhvervsstyrelsen, inden fristen i årsregnskabsloven udløber, jf. selskabslovens § 88, stk. 2.

Fristen, mødet arbejder hen imod

Den frist, mødet skal nå, er årsregnskabslovens egen: årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. § 138, stk. 1 — for de fleste selskaber med kalenderårsregnskab betyder det senest den 30. juni. Mødet skal altså ligge tidsnok til, at referatet kan skrives, årsrapporten indberettes, og det hele nå frem, inden datoen løber ud.

Indkaldelsen og dagsordenen

Ejerne skal have besked om mødet i god tid, medmindre alle er enige om at holde det uden en formel indkaldelse, jf. selskabslovens § 94. Dagsordenen er listen over, hvad mødet skal behandle — der kan kun besluttes noget om de punkter, der faktisk står på den, så en dagsorden, der ikke nævner udbytte, kan ikke bruges til at beslutte udbytte samme dag.

Det, mødet som minimum skal beslutte

Kernen i den ordinære generalforsamling er godkendelsen af årsrapporten og beslutningen om, hvad årets resultat skal bruges til — om det skal blive stående i selskabet, eller om en del af det skal udloddes som udbytte. Begge dele skal fremgå af referatet, som den, der leder mødet (dirigenten), skriver under på.

Referatet er selskabets hukommelse

Referatet er ikke en formalitet, der kan udskydes — det er selskabets eneste dokumentation for, at beslutningerne faktisk blev truffet, og på hvilket grundlag. Ved et senere salg, en revisorgennemgang eller en skattesag er et manglende eller mangelfuldt referat ofte det første, der bliver et problem, fordi der simpelthen ikke findes noget at vise frem.

Skal selskabets ordinære generalforsamling holdes, kan I tage Selskabstjekket og se, om der er andre huller, der er værd at lukke i samme omgang.