Frist for årsrapport 2026 — og afgiften, der rammer ledelsen personligt

Kort fortalt: Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Kommer den for sent, sender Erhvervsstyrelsen først et påkrav — og derefter pålægges hvert enkelt ledelsesmedlem en personlig afgift, der stiger måned for måned, uanset hvad der ellers sker i selskabet.

Fristen, sort på hvidt

Årsregnskabslovens § 138, stk. 1 sætter fristen: årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning — for de fleste danske ApS'er med kalenderårsregnskab er det senest den 30. juni. Reglen har én undtagelse: 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, en gruppe de fleste ApS'er ikke er en del af.

Hvad der sker, hvis fristen glider

Overskrides fristen, går Erhvervsstyrelsen ikke straks efter afgifter — første skridt er et påkravsbrev, med hjemmel i selskabslovens § 150, der giver selskabet en kort frist til at indberette. Reagerer selskabet ikke, eskalerer sagen: hvert enkelt medlem af ledelsen — ikke selskabet som sådan — pålægges herefter en personlig afgift, der stiger måned for måned: 500 kr., derefter 2.000 kr., derefter 3.000 kr. Det er en afgift til den enkelte person, ikke en regning, selskabet kan betale i stedet for dem.

Det, der sker, hvis det trækker ud

Fortsætter forsømmelsen, kan Erhvervsstyrelsen i sidste ende sende selskabet til tvangsopløsning. Det er ikke en teoretisk risiko: da fristen for 2025-årsrapporterne var udløbet, blev over 3.900 selskaber anmodet tvangsopløst — i én enkelt runde. Langt de fleste af dem havde ikke et selskab i krise; de havde bare en frist, ingen nåede at reagere på i tide.

Hvorfor det rammer personligt, ikke bare selskabet

Det er værd at bemærke, at afgiftstrappen er en af de få steder, hvor loven gør ledelsen personligt ansvarlig for en forsømmelse — ikke fordi selskabet har gjort noget forkert i driften, men fordi en frist blev overskredet. Det gælder, uanset om forsømmelsen skyldtes travlhed, en glemt kalenderpåmindelse, eller at ingen i selskabet vidste, hvornår fristen egentlig faldt.

Sådan undgår I at komme derhen

Det eneste, der reelt beskytter mod afgiftstrappen, er at kende datoen i god tid og have en proces, der sikrer, at årsrapporten rent faktisk bliver indberettet, før fristen løber ud — ikke dagen efter, den er opdaget for sent. Datoen afhænger af selskabets eget regnskabsår, så den bør stå et sted, nogen rent faktisk kigger på, ikke kun i hovedet på én person.

Vil I vide, hvornår jeres egen frist falder, kan I tage Selskabstjekket og få et konkret svar på 60 sekunder.