Spring til indholdet
Notarium

Kapitalkrav i et ApS: 20.000 kr., indbetaling og kapitaltab

Opdateret 6. september 2026 · 3 min. læsning

Kort fortalt: Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital, og ved den minimumsgrænse skal hele beløbet være indbetalt, før selskabet kan registreres. Pengene bliver i selskabet som dets egen formue — det er ikke en udgift til nogen, og det er ikke penge, der forsvinder ved stiftelsen.

Hvor meget kapital kræver loven

Selskabslovens § 4, stk. 2, sætter minimumskravet til selskabskapitalen i et ApS til 20.000 kr. For et A/S er kravet 400.000 kr. — markant højere, fordi et A/S kan have et bredere ejerkreds og handles friere. De fleste, der starter en mindre virksomhed, vælger derfor ApS, netop fordi kapitalkravet er lavere.

Beløbet kan sættes højere, hvis stifterne ønsker det — der er intet loft — men de færreste gør det uden en konkret grund, for eksempel et ønske om at vise en større egenkapital over for en bank eller en samarbejdspartner.

Hvornår skal pengene være indbetalt

Selskabslovens § 40, stk. 2, sammenholdt med § 33, stk. 1, kræver, at mindst 25 procent af den samlede kapital, dog altid mindst 20.000 kr., er indbetalt, før selskabet kan registreres. Da minimumskapitalen for et ApS netop er 20.000 kr., betyder det i praksis, at et selskab stiftet med minimumskapitalen skal have hele beløbet indbetalt fra dag ét — de 25 procent og minimumsgrænsen rammer det samme tal.

Vælger stifterne en højere kapital end minimum, kan en del af den resterende kapital ud over de 25 procent i teorien indbetales senere, men det er sjældent i praksis, og det kræver, at vedtægterne og stiftelsesdokumentet er skrevet til at håndtere det.

Hvordan pengene kan skydes ind

Langt de fleste ApS'er stiftes med kontant indbetaling — pengene overføres til selskabets konto, og indbetalingen dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen. Det er også muligt at indskyde andre værdier end kontanter, kaldet apportindskud — en bil, en maskine eller en eksisterende virksomhed — men det kræver, at en uafhængig vurderingsmand sætter en pris på aktivet, jf. selskabslovens § 35. Apportindskud bruges typisk, når en enkeltmandsvirksomhed omdannes til et ApS, og bør altid forberedes sammen med en jurist eller revisor, fordi vurderingen skal kunne stå for et efterfølgende tilsyn.

Hvad sker der med kapitalen bagefter

Når selskabet er stiftet, er kapitalen ikke længere øremærket til noget bestemt — den er en del af selskabets almindelige formue og kan bruges til drift, ligesom enhver anden indtægt. Det, loven beskytter, er ikke, at de præcise 20.000 kr. bliver stående uberørt, men at selskabet ikke frit kan udlodde penge til ejerne, hvis det ville bringe egenkapitalen under et forsvarligt niveau — det er baggrunden for reglen om, at udbytte kun må udloddes af selskabets frie reserver, jf. selskabslovens § 180, stk. 2.

Er selskabets egenkapital under pres, er det en konkret vurdering, som altid bør ske sammen med en revisor eller jurist, frem for at blive læst ud af en generel artikel som denne.

Start stiftelsen og se det fulde regnestykke for netop jeres selskab, inklusive kapital og gebyr.

Klar til at få det ind i mappen?

Guiden gør det, artiklen forklarede — referat, anmeldelse og en opdateret mappe bagefter.

Fast pris. Ingen timeafregning.

Notarium — alt det med selskabet, til fast pris NOTARIUM · SELSKABSADMINISTRATION ·