Stiftelsesomkostninger: hvem betaler, og må selskabet?

Kort fortalt: Stiftelsesomkostninger er det, det koster at få selskabet op at stå — Erhvervsstyrelsens gebyr og den hjælp, I køber. Selskabsloven giver to lovlige måder at betale dem på: stifterne betaler dem selv, eller de trækkes af den kapital, der bliver indbetalt ved stiftelsen.

Hvad er en stiftelsesomkostning

En stiftelsesomkostning er en udgift, der er en direkte følge af at oprette selskabet — ikke af at drive det bagefter. Erhvervsstyrelsens registreringsgebyr er det tydeligste eksempel, men også betaling for at få udarbejdet stiftelsesdokument og vedtægter, og eventuel juridisk eller regnskabsmæssig bistand undervejs, hører med. Selskabslovens § 27 er den bestemmelse, der regulerer, hvem der kan bære disse omkostninger, og hvordan.

To lovlige måder at betale på

Efter § 27 kan stiftelsesomkostningerne enten betales direkte af stifterne, uden om selskabet, eller de kan trækkes af den selskabskapital, der indbetales ved stiftelsen — altså at en del af de 20.000 kr. (eller mere), der skydes ind som kapital, går til at dække omkostningerne i stedet for at blive stående i selskabet som egenkapital.

Det er ikke lovligt at lade selskabet betale stiftelsesomkostninger af midler, der ikke stammer fra en af disse to kilder, før selskabet overhovedet er stiftet og har fået en økonomi af sin egen — der findes ingen tredje kasse at tage af på det tidspunkt.

Hvad Erhvervsstyrelsens gebyr koster

Selve registreringen hos Erhvervsstyrelsen koster 670 kr. ved online-selvbetjening. Det er en administrativ takst, fastsat af Erhvervsstyrelsen selv og ikke en sats i selve loven, hvilket betyder, at den kan ændre sig uden en lovændring — men den er en fast, gennemsigtig del af enhver stiftelse, uanset hvem der udfører den.

Oven i gebyret kommer selve kapitalindskuddet: mindst 20.000 kr. for et ApS, jf. selskabslovens § 4, stk. 2, som ved stiftelsen som udgangspunkt skal være fuldt indbetalt (§ 40, stk. 2, jf. § 33, stk. 1). Det beløb er ikke en omkostning — det bliver stående i selskabet som dets egen kapital, med mindre en del af det bruges til at dække stiftelsesomkostningerne efter reglen ovenfor.

Hvad selve hjælpen koster i praksis

Markedets stiftelsesløsninger tager typisk mellem 975 kr. og 1.749 kr. for selve dokumentet — Legal Desk 1.749 kr., Dokument24 1.495 kr., Simple Law 975 kr. — mens en advokat som NEMADVOKAT tager fra 2.995 kr. for en fuld rådgivet stiftelse. Fælles for de billigste er, at ydelsen stopper ved dokumentet og registreringen; ingen af dem følger selskabet det følgende år.

Hos Notarium koster stiftelsen 1.495 kr. det første år, og et helt års selskabsadministration — ejerbog, frister, mappen — følger med. Fra år to er prisen 3.500 kr. om året, som for ethvert andet selskab på Basis.

Start stiftelsen og se, hvad der konkret indgår i prisen, før I beslutter jer.