Selskabstjek: de fire måder et sundt selskab kommer i uføre på

Kort fortalt: De fleste selskaber, der havner i problemer med Erhvervsstyrelsen, er ikke drevet af ond vilje — de er drevet af travlhed. Fire ting går oftest galt: årsrapporten kommer for sent, ejerbogen findes ikke, generalforsamlingen holdes aldrig på papir, og et udbytte viser sig at være ulovligt, uden at nogen vidste det på forhånd.

Årsrapporten kommer for sent

Årsrapporten skal være indberettet til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138. Glider fristen, sender Erhvervsstyrelsen først et påkrav med en kort frist til at rette op. Bliver den stadig ikke indberettet, pålægges hvert enkelt medlem af ledelsen en personlig afgift — der stiger måned for måned, fra 500 kr. til 2.000 kr. til 3.000 kr. — og i sidste ende kan selskabet sendes til tvangsopløsning. Det er ikke et teoretisk scenarie: da fristen for 2025-årsrapporterne var udløbet, blev over 3.900 selskaber anmodet tvangsopløst i én runde.

Ejerbogen findes ikke

Selskabsloven kræver, at ledelsen fører en fortegnelse over alle selskabets ejere fra dag ét — det er ejerbogen (selskabslovens § 50), og manglende ejerbog er bødebelagt (§ 367). Problemet viser sig sjældent, mens alt går godt. Det viser sig den dag, selskabet skal sælges, belånes eller igennem en due diligence, og ejerhistorikken pludselig skal kunne dokumenteres år tilbage — hvilket den ikke kan, hvis ingen har ført den løbende.

Generalforsamlingen holdes aldrig — på papir

Selskabet holder måske faktisk sin ordinære generalforsamling hvert år, men uden et skrevet og underskrevet referat er beslutningen ikke dokumenteret i lovens forstand (selskabslovens § 88). Uden et referat er der intet lovligt grundlag at vise banken, revisoren eller en køber, hvis nogen af dem spørger — og ved et salg eller en skattesag er manglende referater typisk det første, der bliver et problem.

Udbyttet er ulovligt — uden at nogen ved det

Udbytte må kun udloddes af selskabets frie reserver og kræver en gyldig generalforsamlingsbeslutning (selskabslovens § 194). Udloddes der mere, end reserverne reelt dækker — ofte fordi ingen har regnet efter, før pengene blev udbetalt — kan hele beløbet kræves tilbagebetalt med rente. Kan pengene ikke hentes hos ejeren, hæfter ledelsen personligt for resten. Erhvervsstyrelsen fører i disse år en aktiv kontrolindsats specifikt rettet mod den slags udbytter.

Fælles for alle fire

Ingen af de fire opstår, fordi nogen ville snyde loven. De opstår, fordi hverdagen fylder mere end selskabets papirer, indtil den dag papirerne bliver det eneste, der tæller. Alle fire kan tjekkes på under et minut, og alle fire kan lukkes, længe før de bliver dyre.

Tag Selskabstjekket og se, hvor mange af de fire der gælder for jeres eget selskab.