Ledelsesansvar: hvornår hæfter direktøren personligt?

Kort fortalt: Som direktør hæfter man normalt ikke personligt for selskabets forpligtelser — det er hele pointen med et kapitalselskab. To situationer bryder med det udgangspunkt: en for sent indberettet årsrapport, og et ulovligt udbytte, hvor pengene ikke kan hentes tilbage hos ejeren.

Udgangspunktet: selskabet hæfter, ikke direktøren

Et ApS er et kapitalselskab, netop fordi det er selskabet — ikke de personer, der driver det — der som udgangspunkt hæfter for gæld og forpligtelser. Det er derfor, kapitalkravet på 20.000 kr. (selskabslovens § 4, stk. 2) og kravet om, at kapitalen er indbetalt ved stiftelsen, findes: kapitalen er den buffer, kreditorerne kan holde sig til, når selskabet ikke selv kan betale. Som direktør er man ansat af og handler på vegne af selskabet, ikke sig selv.

Den første undtagelse: for sen årsrapport

Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Overskrides fristen, sender Erhvervsstyrelsen et påkrav, og udebliver årsrapporten fortsat, pålægges hvert enkelt medlem af ledelsen personligt en afgift efter årsregnskabslovens § 151 — 500 kr., derefter 2.000 kr., derefter 3.000 kr., måned for måned. Det er ikke en afgift, selskabet betaler: den går direkte til det enkelte ledelsesmedlem, uanset om vedkommende sad i bestyrelsen eller som direktør.

Den anden undtagelse: ulovligt udbytte

Udbytte må kun udloddes af selskabets frie reserver, jf. selskabslovens § 180, stk. 2. Udloddes der mere, end reserverne dækker — eller udloddes der uden en gyldig generalforsamlingsbeslutning — kan beløbet kræves tilbagebetalt med rente, jf. selskabslovens § 194. Kan pengene ikke hentes hos den ejer, der modtog udbyttet, for eksempel fordi vedkommende ikke længere kan betale, hæfter ledelsen personligt for underskuddet. Det gør beslutningen om udbytte til noget, der bør bygge på et opgjort regnskab, ikke et gæt.

Bredere end de to konkrete regler

Ud over disse to lovfæstede tilfælde kan et ledelsesmedlem generelt ifalde et personligt erstatningsansvar, hvis vedkommende har handlet uforsvarligt og derved har påført selskabet, ejerne eller andre et tab — for eksempel ved klart uansvarlige dispositioner eller ved at ignorere åbenlyse advarsler om selskabets økonomi. Hvornår en konkret handling krydser den grænse, er en vurdering, der afhænger af sagens omstændigheder, og det er ikke noget, en generel artikel kan afgøre for jer.

Hvordan man i praksis undgår at komme derhen

De fleste sager om personligt ledelsesansvar starter med noget helt praktisk: en frist, der blev overset, eller en beslutning, der blev truffet uden et opdateret regnskab at holde den op imod. Fristmotoren overvåger netop de datoer, og en jurist ser på det, før en beslutning om udbytte eller andet, der kræver et skøn, bliver taget.

Er I usikre på, om selskabets frister og beslutninger står, som de skal, er det værd at tjekke det, før det bliver et spørgsmål om personligt ansvar. Tag Selskabstjekket og se, hvor selskabet står i dag.