Regnskabsår: valg, omlægning og første regnskabsperiode

Kort fortalt: Regnskabsåret er de tolv måneder, selskabets regnskab dækker, og de fleste danske selskaber lader det følge kalenderåret. Det vælges ved stiftelsen, og den første regnskabsperiode kan være længere eller kortere end tolv måneder. At lægge regnskabsåret om senere er en vedtægtsændring, der flytter både årsrapportens og generalforsamlingens frist.

Regnskabsåret bestemmer, hvornår fristerne falder

Regnskabsåret er ikke bare en administrativ detalje — det er ankeret, alle selskabets faste frister regnes ud fra. Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, og den ordinære generalforsamling skal holdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan nå frem inden da, jf. selskabslovens § 88, stk. 2. Flytter man regnskabsåret, flytter begge de frister med.

Kalenderåret er normen, ikke et krav

De fleste danske selskaber vælger at lade regnskabsåret følge kalenderåret — 1. januar til 31. december — simpelthen fordi det er det mest velkendte og lettest at holde styr på. Der er intet krav om det: et selskab kan lige så lovligt vælge et regnskabsår, der for eksempel løber fra 1. juli til 30. juni, hvis det passer bedre til branchens sæson eller til et moderselskabs regnskabsår i en koncern.

Den første regnskabsperiode er ofte anderledes

Et nystiftet selskabs allerførste regnskabsperiode dækker sjældent præcis tolv måneder — den løber typisk fra stiftelsesdatoen til udgangen af det først valgte regnskabsår, hvilket kan gøre den kortere eller længere end et normalt år, afhængigt af hvornår på året selskabet bliver stiftet. Det er en helt almindelig og lovlig konstruktion, ikke en fejl, der skal rettes.

At lægge regnskabsåret om senere

Regnskabsåret står i vedtægterne, så en omlægning er en vedtægtsændring og kræver det almindelige flertal på 2/3 af både stemmer og repræsenteret kapital, jf. selskabslovens § 106, stk. 1. Beslutningen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter, jf. selskabslovens § 9, stk. 1. En omlægning skaber typisk en overgangsperiode, der ligesom den første regnskabsperiode er kortere eller længere end tolv måneder, alt efter hvordan de to regnskabsår mødes.

Hvornår en omlægning giver mening

En omlægning bliver ofte relevant, når et selskab bliver en del af en koncern og skal følge moderselskabets regnskabsår, eller når det viser sig, at det oprindelige valg passer dårligt til, hvornår selskabets tal reelt gøres op — for eksempel fordi højsæsonen falder midt i regnskabsåret i stedet for ved dets afslutning.

Overvejer I at ændre selskabets regnskabsår, kan I se, hvordan det ser ud hos os i dag, før I lægger vedtægtsændringen til rette.