Vedtægtsændring: generalforsamling, kvalificeret flertal og registrering
Opdateret 6. september 2026 · 2 min. læsning
Kort fortalt: Vedtægterne er selskabets grundregler og kan kun ændres på en generalforsamling. Hovedreglen kræver 2/3 af både de afgivne stemmer og den repræsenterede kapital — men et fåtal af mere indgribende beslutninger kræver et endnu højere flertal, i nogle tilfælde enstemmighed blandt samtlige ejere.
Vedtægterne er ikke hvad som helst
Vedtægterne fastlægger selskabets grundregler — navnet, formålet, kapitalen, hvem der bestemmer, og hvem der må skrive under, jf. selskabslovens § 28. Netop fordi de er så grundlæggende, er de ikke noget, en enkelt ejer eller ledelsen kan ændre på egen hånd — det kan kun ske på en generalforsamling, med et flertal, der er tungere end det, almindelige beslutninger kræver.
Hovedreglen: 2/3 af begge dele
De fleste vedtægtsændringer følger selskabslovens § 106, stk. 1: beslutningen skal tiltrædes af mindst 2/3 af BÅDE de stemmer, der er afgivet, OG den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Begge ben skal være opfyldt samtidig — et flertal på 2/3 af stemmerne er ikke nok, hvis de, der stemte for, kun repræsenterer en mindre del af kapitalen, og omvendt.
Til sammenligning: den almindelige beslutning
Almindelige beslutninger på en generalforsamling — dem, der ikke ændrer vedtægterne — kræver kun simpelt flertal af de afgivne stemmer, uden noget kapitalkrav, jf. selskabslovens § 105. Forskellen på de to regler er præcis, hvorfor en vedtægtsændring opleves som en tungere beslutning end for eksempel et almindeligt valg af revisor.
Når 2/3 ikke er nok
Et lille antal særligt indgribende beslutninger kræver endnu mere end hovedreglen. Beslutninger, der for eksempel indskrænker kapitalejernes ret til udbytte til fordel for andre end kapitalejerne selv, kræver 9/10 af både stemmer og repræsenteret kapital, jf. selskabslovens § 107, stk. 1. Og visse beslutninger — typisk dem, der forøger den enkelte ejers forpligtelser, eller indskrænker deres ret til frit at afhænde deres anparter på bestemte måder — kræver samtykke fra samtlige kapitalejere, altså reel enstemmighed, jf. § 107, stk. 2.
Fra beslutning til gyldighed udadtil
Uanset hvilket flertal der kræves, er en vedtægtsændring ikke slut, når stemmerne er talt op. Beslutningen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter, jf. selskabslovens § 9, stk. 1 — det er registreringen, der gør den nye vedtægtstekst gældende over for omverdenen, ikke selve mødet.
Skal selskabets vedtægter ændres, kan I tage Selskabstjekket og se, om der er mere, der er værd at få styr på i samme forløb.
Den relevante guide
Vedtægtsændring
Ingen siger »jeg vil have en vedtægtsændring«. De siger, at selskabet skal hedde noget andet, have et bredere formål eller en anden tegningsregel. Loven kræver hele kæden: generalforsamling, kvalificeret flertal, referat, nye vedtægter, registrering.
Flere artikler
Tegningsregel: hvad den betyder, og hvornår I bør ændre den
Tegningsreglen afgør, hvem der må skrive under for selskabet. Her er de mest almindelige regler, og hvorfor det er en vedtægtsændring at ændre dem.
Skift selskabets navn — trin for trin, og binavne
Et navneskifte er en vedtægtsændring med sit eget flertalskrav. Her er, hvordan det foregår, og hvad et binavn er, og ikke er.
Selskabets adresse og hjemsted: flytning og registrering
En flytning er altid en registrering hos Erhvervsstyrelsen inden for to uger — og en vedtægtsændring, hvis kommunen er nævnt i vedtægterne.
Klar til at få det ind i mappen?
Guiden gør det, artiklen forklarede — referat, anmeldelse og en opdateret mappe bagefter.
Fast pris. Ingen timeafregning.