Ekstraordinært udbytte: bemyndigelse, mellembalance og frister
Opdateret 6. september 2026 · 2 min. læsning
Kort fortalt: Ekstraordinært udbytte er udbytte, der besluttes på et andet tidspunkt end den ordinære generalforsamling. Det kræver, at vedtægterne giver adgang til det, og er der gået mere end seks måneder siden sidste balance, skal der udarbejdes en mellembalance, før beløbet kan udloddes.
Hvornår "ekstraordinært" kommer i spil
Ekstraordinært udbytte bruges, når ejerne ønsker at udlodde penge på et andet tidspunkt end det faste, årlige møde — for eksempel midt i året, når en enkeltstående, stor indtægt er landet, og ejerne ikke ønsker at vente til næste ordinære generalforsamling for at få del i den.
Kravet om vedtægtshjemmel
Det er ikke noget, ejerne bare kan beslutte sig for at gøre. Selskabslovens § 182 kræver, at vedtægterne udtrykkeligt giver adgang til at udlodde ekstraordinært udbytte — er den bemyndigelse ikke skrevet ind i vedtægterne, skal de først ændres, før noget ekstraordinært udbytte overhovedet kan komme på tale.
Mellembalancen: regnskabet, der viser, at pengene er der
Er der gået mere end seks måneder, siden selskabets seneste balance blev udarbejdet, kræver selskabslovens § 183 en mellembalance, før et ekstraordinært udbytte kan besluttes. En mellembalance er et regnskab lavet midt i året — det viser, sort på hvidt, at selskabets frie reserver rent faktisk dækker det beløb, ejerne ønsker at udlodde, på netop det tidspunkt, ikke bare ved sidste årsafslutning.
Grænsen er den samme som ellers
Selve grænsen for, hvor meget der kan udloddes, ændrer sig ikke ved, at udbyttet er ekstraordinært — det skal fortsat holde sig inden for selskabets frie reserver, jf. selskabslovens § 180, stk. 2, ligesom ved et ordinært udbytte. Det "ekstraordinære" ligger i TIDSPUNKTET for beslutningen, ikke i en anden eller mere lempelig beregning af, hvor meget der må deles ud.
Hvorfor det ofte kræver en jurist ved sin side
Kombinationen af vedtægtshjemmel, en korrekt udarbejdet mellembalance og den rigtige beregning af de frie reserver gør et ekstraordinært udbytte til en af de situationer, hvor detaljerne har reel betydning — en fejl her rammer under samme regel som et hvilket som helst andet ulovligt udbytte: kravet om tilbagebetaling med rente, og i sidste ende personlig hæftelse for ledelsen, hvis pengene ikke kan hentes hos ejeren.
Overvejer selskabet et ekstraordinært udbytte, kan I se jeres selskab, som det ser ud hos os, og få en af vores jurister til at se på det, før beslutningen tages.
Den relevante guide
Udbytte
Udbytte er den beslutning, ejerne oftest tager forkert: pengene overføres, og først bagefter finder nogen ud af, at der ikke var frie reserver nok, eller at beslutningen aldrig blev truffet formelt.
Flere artikler
Udbytte i et ApS: hvornår er det lovligt, og hvad koster en fejl?
Udbytte må kun udloddes af selskabets frie reserver og kræver en gyldig generalforsamlingsbeslutning. Er beløbet for stort, kan det kræves tilbagebetalt — med rente.
Erhvervsstyrelsens kontrol af udbytte og årsrapporter i 2026
Erhvervsstyrelsen fører en aktiv kontrolindsats mod for sent indberettede årsrapporter og ulovlige udbytter — over 3.900 selskaber blev anmodet tvangsopløst i én runde.
Klar til at få det ind i mappen?
Guiden gør det, artiklen forklarede — referat, anmeldelse og en opdateret mappe bagefter.
Fast pris. Ingen timeafregning.