Erhvervsstyrelsens kontrol af udbytte og årsrapporter i 2026

Kort fortalt: Erhvervsstyrelsen kontrollerer aktivt, om årsrapporter indberettes til tiden, og om udbytte udloddes lovligt. Konsekvenserne rammer ledelsen personligt og kan i sidste ende koste selskabet dets eksistens.

Kontrollen med årsrapporter

Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Erhvervsstyrelsen holder løbende øje med, hvilke selskaber der overskrider fristen, og sender et påkrav, når det sker. Bliver årsrapporten fortsat ikke indberettet, pålægges hvert enkelt ledelsesmedlem en personlig afgift efter årsregnskabslovens § 151 — først 500 kr., derefter 2.000 kr., derefter 3.000 kr., måned for måned — og selskabet kan i sidste ende sendes til tvangsopløsning.

Det er ikke en teoretisk risiko. Da fristen for 2025-årsrapporterne var udløbet, blev over 3.900 selskaber anmodet tvangsopløst i én samlet runde. Tallet dækker selskaber, hvor ledelsen — ofte af travlhed, ikke af ond vilje — mistede overblikket over en frist, der i sidste ende rammer dem personligt.

Kontrollen med udbytte

Udbytte må kun udloddes af selskabets frie reserver, jf. selskabslovens § 180, stk. 2, og kun efter en gyldig beslutning. Udloddes der mere, end reserverne dækker, kan hele beløbet kræves tilbagebetalt med rente, jf. selskabslovens § 194 — og kan pengene ikke hentes hos den ejer, der modtog udbyttet, hæfter ledelsen personligt for resten. Erhvervsstyrelsen kører i disse år en aktiv indsats, der ser på netop den slags udlodninger, særligt hvor regnskabet ikke understøtter det udbetalte beløb.

Hvorfor det rammer flere end de, der bevidst omgår reglerne

De fleste sager, der ender i et påkrav eller en tilbagebetalingssag, starter ikke som et forsøg på at omgå loven. De starter, fordi en frist blev sat i kalenderen forkert, fordi en revisor skiftede midt i processen, eller fordi et udbytte blev besluttet ud fra sidste års tal i stedet for et opdateret regnskab. Konsekvensen er den samme, uanset hensigten: en personlig afgift, et krav om tilbagebetaling, eller i værste fald tvangsopløsning.

Hvad der reelt beskytter jer

Det, der beskytter et selskab mod at havne i en af de to situationer, er ikke god vilje — det er, at fristerne rent faktisk bliver overholdt, og at en udbyttebeslutning bygger på et regnskab, der er opgjort, før beslutningen tages. Fristmotoren beregner datoerne ud fra selskabets eget regnskabsår og siger til i god tid, længe før noget bliver akut.

Vil I vide, om jeres selskab har styr på netop de to ting, er det hurtigt at se efter. Tag Selskabstjekket og få svaret på 60 sekunder.